BAYEUXTAPETET.DK

Hjem

Velkommen

Tapetet

Brodøserne

Donation

Billeder

Det sidste sting

af | maj 15, 2020 | Tapetet

Til pressen om Bayeuxtapetet !

Kom og se, når brodøserne syr de sidste sting på den danske kopi af Bayeuxtapetet.

Nu syr brodøserne de sidste sting på den danske kopi af det 70 m lange Bayeuxtapet, der omhandler slaget ved Hastings i 1066. Gennemførelsen af de 70 m har taget 14 ½ år.

De sidste sting syes på Vikingemarkedet  på Lindholm Høje lørdag den 28. juni og søndag den 29. juni 2014.

Samtidig syr brodøserne på et nyt stykke på tre meter. Dette stykke er udfærdiget som brodøsernes bud på, hvordan det manglende stykke af Bayeuxtapetet kunne have set ud.

Kom og hør brodøserne fortælle om overvejelserne og se brodøserne sy på det nye stykke, der er helt tegnet op.

Om den danske kopi:

Syningen startede den 4. januar 2000 kl. 19 i millenniumåret og har pågået med ugentlige broderiaftener lige siden. Desuden har vi præsenteret tæppet og syet ved det årlige vikingemarked, som er arrangeret af Vikingegruppen Lindholm Høje, som også har bekostet ”tapetet”.

Ved utallige arrangementer på skoler, højskoler, seminarer, foreninger og på slotte og herregårde, senest på Frederiksborg Slot i Hillerød, har brodøserne vist sting, syet og fortalt om tæppets spændende historie.

Vi har søgt fonde og er klar til etablering af udstilling på Børglum Kloster i foråret 2015.