Der findes ingen skriftlige kilder, som indikerer, hvem der har bestilt Bayeuxtapetet, eller hvad formålet med det har været.
I tidens løb har der været fremsat mange teorier. En teori er, at Biskop Odo, Vilhelms halvbroder, har fået det fremstillet, enten i Normandiet eller i England. Det er syet efter 1066, men inden 1077, hvor det menes at have været ophængt i Domkirken i Bayeux ved dennes indvielse.
En anden teori går på, at Dronning Matilde, Kong Vilhelms hustru, har været involveret. Endnu i dag omtales tapetet i Frankrig ofte som ”Tapisserie de la reine Matilde”.
Men de fleste er enige om, at tapetet er broderet mens eller umiddelbart efter, at begivenhederne har fundet sted, idet kunstnerens virkelighedstro skildring af vikingetidens mennesker, klædedragt, skibe, værktøj m.v.endnu i dag giver os en levende forestilling om levevilkårene for 1000 år siden.
Første gang, man hører om tapetet, er i 1476, hvor det omtales på en inventarliste over Domkirkens ejendele. Formentlig har det været opbevaret på loftet i Domkirken i ca. 400 år – så tapetets kendte historie starter først i 1476.
Der går herefter yderligere ca. 250 år, før der igen er skriftlige kilder, der omtaler Bayeuxtapetet.
I 1728 blev tapetet studeret grundigt på et fransk kloster, og teksten på tapetet blev kopieret og udgivet sammen med tegningen af første del af tapetet.I 1792 under den franske revolution var tapetet på nippet til at blive brugt som presenning over en vogn, som skulle køres til en militærlejr. Var vognen kommet af sted, ville Bayeuxtapetet have været tabt for evigt – men heldigvis blev det reddet i sidste øjeblik af Monsieur Lambert Leonard Leforestier, byrådsmedlem og sagfører, en mand, som bør huskes med taknemmelighed.
To år senere, i 1794, var tapetet igen i fare. Det skulle have været klippet i stykker og brugt til dekoration ved en offentlig festdag. Men en nydannet kunstkommission reddede det, og i de følgende år tog kommissionen og byrådet vare på byens klenodie.
I 1803 beordrede Napoleon Bayeuxtapetet bragt til Paris, hvor det blev udstillet på et museum. Napoleon var meget interesseret i at se skildringen af en vellykket fransk invasion af England.
Herefter kom Bayeuxtapetet tilbage til Bayeux, hvor det blev fremvist ved forskellige lejligheder. Desværre blev tapetet en del beskadiget ved at blive anbragt i en maskine, hvor fremvisningen skete ved, at tapetet blev rullet fra en cylinder til en anden.
Efter udstillingen i Paris blev man i England opmærksom på tapetet – og i de følgende år forsøgte englænderne at overbevise franskmændene om, at tapetet hørte hjemme i England. Det lykkedes dog ikke.
Rivaliseringen mellem England og Frankrig stod på en årrække. I 1816 besluttede englænderne, at man en gang for alle ville have fastslået Bayeuxtapetets ”nationalitet”.
Charles Stothard, en dygtig og kendt tegner, mere kunstner end håndværker, blev i 1815 sendt til Frankrig for at kopiere Bayeuxtapetet i fuld størrelse og farvelagt. Arbejdet tog ham to år.
Stothards kopi intensiverede debatten om Bayeuxtapetet: Hvornår er det fremstillet? Hvor er det fremstillet? Med hvilket formål? Denne debat er stadig aktuel blandt forskere verden over. Der er skrevet mere end 500 bøger om Bayeuxtapetet foruden masser af afhandlinger og artikler i tidsskrifter.
1842. Tæppet bliver repareret og udstillet bag glas på Folkebiblioteket i Bayeux.
I 1870-71, under den fransk-tyske krig, blev tapetet taget ned og opbevaret i en zinkbeholder, indtil faren var drevet over, så det igen kunne udstilles.
Ved 2. verdenskrigs udbrud i 1939 blev Bayeuxtapetet anbragt i beskyttelsesrum, men forevist flere gange for nazisterne.
I 1944, inden D-dagen 6. juni, blev tapetet sendt til Paris, hvor det blev opbevaret i kælderen på Louvre. Efter befrielsen af Paris blev det udstillet offentligt de sidste måneder i 1944.
I 1945 kom tapetet tilbage til Bayeux, og den 6. juni 1948, 4 år efter D-dagen, blev tapetet udstillet i den gamle Bispegård.
Siden 1983 har Bayeuxtapetet været udstillet på et specialmuseum i Bayeux, Centre Guillaume le Conquerant, hvor det hvert år besøges af ca. 400.000 mennesker.
www. bayeuxtapetet.dk – Bayeuxgruppen – Copyright 2012 ©