Inga Dybvad blev født i 1926 og døde i 2007
Inga fik sin uddannelse som syerske i Viborg.
Inga syede og designede selv alt sit tøj, lavede hatte, tasker og smykker. Inga var kendt i Aalborgs bymiljø og på aktivitetscentre, hvor hun arbejdede i sølv og horn og ben, foruden med tekstil, strik og filtning.
Inga var med fra starten af Vikingegruppen Lindholm Høje, og da hun var dygtig til at finde ud af de gamle håndværk, var hun en skattet viking, der gerne lærte de gamle teknikker fra sig til medlemmerne.
Da Vikingegruppens store projekt Bayeuxtapetet blev påbegyndt i år 2000, tog hun sammen med Birgit Højberg ud for at indkøbe stof og garn og syningen kunne påbegyndes den 4. januar 2000.
Vikingemarkedet har altid stået som årets begivenhed for Inga. Her kunne hun sammen med vikingegruppens øvrige medlemmer møde vikinger fra alle egne af Norden og udveksle erfaringer med de gamle håndværk. Selv om hun i 2007 var svækket af sygdom, insisterede hun på at være med på vikingemarkedet – begge dage i Bayeux-teltet.
Inga døde den 18. juli 2007
www. bayeuxtapetet.dk – Bayeuxgruppen – Copyright 2012 ©